What happened

Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD) offentliggjorde sin statusrapport for 2026 i september. Den opgør 802 TNFD Adopters, organisationer, der offentligt har forpligtet sig til at rapportere om natur i overensstemmelse med dens anbefalinger, op fra 620 året før. De finansielle institutioner blandt dem har anslået USD 26,6 billioner i forvaltede aktiver. Derudover tyder TNFD's egen analyse af offentliggjorte rapporter på, at over 1.000 organisationer i 56 lande nu offentliggør i det mindste nogle TNFD-tilpassede oplysninger, dobbelt så mange som året før. ESG Today bragte tallene den 16. oktober 2026.

Two standard setters are now building on that work:

  • ISSB, hvis klimastandard Storbritanniens egne bæredygtighedsstandarder bygger på, siger, at den den 22. oktober 2026 vil lancere et høringsudkast, der foreslår en Practice Statement om naturrelaterede oplysninger. Det bygger på TNFD's arbejde og er åbent for kommentarer indtil den 19. februar 2027.
  • ISO godkendte ifølge TNFD i september 2026 et forslag til en standard baseret på TNFD's LEAP-vurderingsmetode. Arbejdet forventes at starte i sidste kvartal af 2026 og afsluttes i 2028.

Timingen er bevidst. COP17, mødet under FN's konvention om biologisk mangfoldighed, holdes i Jerevan, Armenien, fra 19. til 30. oktober 2026. Et af de mål, regeringerne vedtog i 2022, mål 15, beder dem sikre, at store virksomheder og finansielle institutioner overvåger, vurderer og oplyser deres risici, afhængigheder og påvirkninger på biodiversiteten, også i deres forsynings- og værdikæder.

What it means for a small UK supplier

Intet her pålægger en lille virksomhed en juridisk pligt. TNFD er frivillig, ISSB's forslag er en høring, og Storbritannien har ikke foreslået nogen regel om naturrapportering for små virksomheder. Grundprincipperne i selve rammeværket finder du i vores letforståelige guide til TNFD for små virksomheder.

Effekten kommer via dine kunder, på samme måde som med CO₂. En stor virksomhed, der har tilsluttet sig TNFD, skal oplyse, hvordan dens forsyningskæde afhænger af og påvirker naturen. Det kan den kun med oplysninger fra leverandørerne, så spørgsmålene bevæger sig ned gennem kæden. I praksis kan du forvente, at fire emner dukker op ved siden af de klimaspørgsmål, du allerede får:

  • Arealer: hvor dine lokationer ligger, og om nogen ligger tæt på floder, beskyttede områder eller steder med vandmangel.
  • Vand: hvor meget du bruger, ifølge dine vandregninger, og hvor meget der går tilbage til kloakken.
  • Affald: producerede ton pr. type, og hvor hver type ender: deponi, forbrænding eller genanvendelse.
  • Indkøb: hvad dine vigtigste materialer er, og hvor de kommer fra, især træ, papir, fødevarer og alt, der er dyrket eller udvundet.

Ikke alle, der anvender den, vil spørge med det samme, og mange spørgeskemaer vil starte med et enkelt ja/nej-spørgsmål. Men retningen er klar, og det er lettere at svare med rigtige tal end at starte fra bunden, når et udbud skal afleveres.

What to do now

  1. Opstil dine lokationer med adresser. Placering er det første, et spørgsmål om natur kræver.
  2. Find et års vandregninger frem. Vores indlæg om vandforbrug i dit CO₂-aftryk viser, hvordan du omregner dem til kubikmeter og udledninger.
  3. Bed din renovatør om tonnager efter type og destination. Se udledninger fra affald ud fra renovatørens data.
  4. Notér dine vigtigste materialer og deres oprindelse. En kort liste over de fem største er nok til at starte.
  5. Hold dine klimasvar ensartede. Vores guide til hvad du gør, når en kunde beder om klimadata dækker klimadelen af de samme spørgeskemaer.

Where the nature numbers and the carbon numbers meet

Waste shows how one set of figures answers both questions. An illustrative business sending 10 tonnes of general commercial waste to landfill produces 5.21 tonnes CO2e with the 2026 government factors (520.58023 kg CO2e per tonne). Sent for incineration with energy recovery instead, the same waste is 0.05 tonnes (4.65358 kg per tonne), a cut of about 5.16 tonnes a year. The tonnes are what a nature questionnaire asks for; the destination is what changes the carbon.

How Carbon Recycling helps

Carbon Recycling er et værktøj til klimarapportering, ikke en biodiversitetsvurdering. Det, den gør, er at rumme de data, som spørgsmål om natur tager udgangspunkt i. Du opretter hver lokation med adresse og postnummer og registrerer derefter leveret vand, spildevand og affald efter materiale og behandlingsform sammen med din energi og dine rejser. Hver post omregnes til CO2e med de offentlige faktorer og gemmes år for år med en rapport for hver lokation. Når en kundes spørgeskema spørger til vand eller affald, er mængderne og deres udledninger der allerede, og den gratis svarbank til leverandørspørgeskemaer skriver modelsvar på de klimaspørgsmål, der står ved siden af.